Vis mereSkjulSæsonholdbeskrivelse
Når kvinder kommer i overgangsalderen kan de blive ramt af mange forskellige gener.
Disse gener kan være i større eller mindre grad og kan variere i stor grad fra kvinde til kvinder.
Mange af generne skyldes en ændring i kvindens hormonelle balancer, som blandt andet et fald i både testosteron og østrogen niveauet.
Det kan så medføre smerter, tab af styrke og smidighed, svedeture, søvnbesvær og meget andet.
Fælles for disse gener er at træning kan være til stor gavn for at komme meget af det til livs.
For kvinder i overgangsalderen er det en god ide at arbejde både med styrke kondition og udstræk.
Styrketræning vil hjælpe på at øge muskelmassen og styrken, som mange kvinder oplever falder. Det har desuden en gavnlig effekt på at styrke led og knogler og dermed forebygge knogleskørhed og gigtsygdomme.
Konditionstræning frigiver mange gavnlige stoffer for kroppen, som endorfiner og dopamin, der hjælper kroppen med at afstresse og kan give færre svedeture og bedre nattesøvn.
Mange kvinder oplever øget stivhed i sener og led og hyppig udstrækning er derfor en god ide for at kunne hjælpe med at løsne op i kroppen.
Det er forskelligt hvilke gener kvinder oplever og i hvor svær grad. Derfor vil der også være forskel på præcis hvilken type af træning der er bedst fra kvinde til kvinde.